14. april 2017

Real Techniques Børster


Real Techniques Brushes børster navne names darieflavour Real Techniques Børster | Anmeldelse

Nu har jeg haft tid til rigtigt at få prøvet alle disse børster, som jeg har fra Real Techniques! Det er derfor tid til, at jeg kommer med min erfaring og mening om disse børster.

Børsterne, som jeg har prøvet og snakker om i dette indlæg, er deres: Blush Brush, Setting Brush, Expert Face Brush og Core Collection (Indeholder deres Contour Brush, Detailer Brush, Buffing Brush og Foundation Brush).




Real Techniques Blush Brush darieflavour Blush Brush

Vejl. udsalgspris: 135 kr. (69 kr. på luxplus.dk)

Helt vild blød og fluffy! I starten var jeg meget skeptisk, fordi den virkede meget stor til at være en blush brush, altså en børste, som man bruger til at lægge ens blush med. Den fungerer faktisk perfekt til lige præcis det! Den har en høj tip og ellers bare etager med hår rundt om tippen. Put blush/kinderød på toppen og tryk børsten forsigtigt ned på dit ansigt og lad de hår rundt om tippen være med til at blende blushen/kinderøden ud rigtig flot! Jeg synes, at denne børste giver et meget airbrush-lignende look. Jeg ELSKER den måde, som denne børste kan lægge det på!

Den kan godt bruges som pudder børste, men her har jeg oplevet, at den virker bedst på løs pudder, da børsten er meget fluffy og luftig. Denne børste giver et mere ”let” og ”naturligt” lag med pudder, hvilket er vildt nice, hvis man er til den slags eller hvis man en dag gerne bare vil se mere ”naturlig” ud.




Real Techniques Setting Brush darieflavour Setting Brush

Vejl. udsalgspris: 125 kr. (69 kr. på luxplus.dk)

Denne børste er også mega blød og fluffy, ligesom deres Blush Brush! Den er bare meget mindre. Den har en lidt ”flad” form, men er stadig fluffy i det. På den måde er den rigtig god til at lægge ens pudder under øjnene og i ens T-Zone, som er panden, mellem øjnbrynene, omkring næsen og hagen. Steder, hvor der er forskellige former samt smalle områder, hvor en stor pudder børste ikke kan komme ind.




Real Techniques Expert Face Brush darieflavour Expert Face Brush

Vejl. udsalgspris: 135 kr. (79 kr. på luxplus.dk)

Som jeg har opfattet det, ved selv at have set anmeldelser af Real Techniques børster, så er denne Expert Face Brush helt klart en af de mest populære børster fra det mærke, hvis det ikke ER det! Efter jeg har prøvet den, undrer det mig slet ikke, at den er det. Den er SÅ god til at påfører ens flydende foundation, creamfoundation, BB cream eller hvad man ellers bruger! Især hvis man laver sådan nogle ”cirkel”-bevægelser, så blender den rigtig godt ind i huden og ser smooth ud på ens ansigt! Jeg brugte førhen deres Miracle Complexion Sponge, og jeg vil sige, at sammenlignet med den, så ser det lidt mere cakey ud med deres Sponge i forhold til denne Expert Face Brush – denne børste er min nye foundation ”applikator”. Det eneste, som jeg ikke synes den er så god til, det er at komme ind under øjnene, da den er lidt for stor til det. Her skal man kæmpe lidt for at ens foundation bliver lagt pænt – men det er det værd!

Man kan også bruge den til contour, hvis man godt kan lide en lidt tykkere og lidt ”hårdere” contour. Jeg bruger den ikke selv til det, da jeg synes den er lidt for stor til det, efter min smag.

Jeg er vild med, at denne børste kan buges til så mange forskellige ting, netop pga. dens form og densitet.




Real Techniques Core Collection darieflavour Real Techniques Core Collection Taske Opbevaring bag darieflavour Real Techniques Core Collection Taske Opbevaring Bag darieflavour Core Collection

Vejl. udsalgspris: 310 kr. (129 kr. på luxplus.dk)

I dette sæt, medfølger der også en ”holder/taske” til børsterne, som kan bruges til at opbevarer børsterne i eller gøre så de kan stå på ens bord, hvilket jo er helt vildt smart! Dette sæt indeholder fire forskellige børster.


Buffing Brush

Rund og lidt flad i det i toppen. Det gør netop, at den er rigtig god til at lægge et fint og jævnt lag pudder på ansigtet. Denne børste bruger jeg hver gang jeg skal have pudder på. Den er dog lidt svær, at komme ind under øjnene. Derfor bruger jeg denne på mine kinder, kæbe og pande. Til de mere smalle og forskellig formede områder, bruger jeg deres Setting Brush, som jeg har skrevet om lidt længere oppe i dette indlæg.

Denne børste er også rigtig god til at blende din contour og blush/kinderød sammen, så man fjerner den hårde linje imellem dem.


Contour Brush

Denne børste er PERFEKT til contour! Hvilket den også er beregnet til. Den lægger ens contour rigtig let og blender det helt vildt godt ud, da børsten er lidt fluffy og rund i det. Samtidig har den også en top, så på den måde, kan man også lave en ”skarp” contour, hvis man er til det. Hvis man gerne vil have en dyb og hård contour, kan man bygge ens contour op med flere lag. Så må den måde er denne børste for alle. Den er rigtig god til at lave en ”naturlig” contour, men også god til at lave en ”vild” contour.

En anden ting, som denne børste er sååå god til, er kompakte highlightere! Jeg har altid brugt min finger til at påfører min highlighter, fordi at ingen af mine børster kunne fange produktet på børsten og lægge highlighteren på den måde, jeg gerne ville. Denne børste tager en god mængde produkt på børsten og lægger det SÅ flot! Elsker, elsker, elsker. Helt klart en af mine yndlingsbørster!

Denne børste er så meget guld værd! Synd, at den er i et sæt, så man er tvunget til at købe dette sæt med fire børster. Jeg vil nu sige, at hvis du kan købe dette sæt på luxplus.dk til 129 kr., så er det helt klart det værd!


Foundation Brush

Denne børste er den børste jeg mindst kan lide af alle disse børster. Jeg synes, at den er alt for lille til at bruge som foundation børste til ansigtet, og så laver den streger i ansigtet, med mindre man dupper ens foundation på med børsten. En anden ting man kan gøre, for at få stregerne væk, er at gå over med ders Miracle Complexion Sponge. Det er lidt ærgerligt, for det gør bare, at der er dobbelt arbejde ved at bruge denne børste. Jeg har dog oplevet, at den kan være god til at påføre ens concealer under øjnene. Det er ikke et lige så stort område, som hele ansigtet, så her vil det ikke tage særlig lang tid at duppe concealer på. Jeg bruger næsten ikke denne børste, det er meget sjældent, men er egentlig meget rar at have i sin kollektion.


Detailer Brush

Cute! Smal og fin. Meget lille og flad børste, som er perfekt til at dække ens urenheder med en concealer! En anden ting, som den er rigtig god til, er at påfører øjenskygge i inderkrogen af øjenlåget. Det kan tage lidt tid at påfører over hele øjenlågen, men den lægger det rigtig flot! Især hvis man sprayer fixing spray på børsten og så tager øjenskygge på – P E R F E K T.




OVERALL THOUGHTS

Alle børsterne er rigtig bløde og behagelige at bruge på ansigtet. Deres Blush Brush og Setting Brush er nu dem, som er blødest af alle disse syv børster, som jeg ejer fra dette mærke! Det er super, for det giver bare en bedre oplevelse, når man skal lægge sin makeup. Jeg bruger alle børsterne hver gang jeg skal lægge makeup, UNDTAGEN foundation børsten. Den er jeg ikke så meget fan af, som jeg også skrev tidligere.

Det er ærgeligt, at der er faldet et hår af The Expert Face Brush og The Setting Brush, men personligt, så gør det mig ikke noget. Det er kun sket en gang i alt den tid jeg har brugt dem (1,5 uge) og de virker stadig helt perfekt! Så jeg synes ikke, at det er noget at klage over.

Designet på deres børster er OK – jeg er ikke helt excited over dem, men jeg synes bestemt heller ikke, at de er forfærdelige at se på. Jeg synes, at de er fine og søde, og så er de rigtig gode at holde på! De giver en god balance.

Vil jeg anbefale disse børster? 100% JA! Prisen på disse børster sammenlignet med deres kvalitet, er virkelig god! Især, hvis man vælger at bestille dem på luxplus.dk, da de sælges for omkring halv pris. What's not to like? :D

@darieflavour

361

178

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!