19. december 2016

The Body Shop Limited Edition Body Butter Spiced Apple

The body shop butter spiced apple darieflavour

Kort om produktet: The Body Shops body butter I varianten Spiced Apple, er en fugtgivende creme til kroppen. I beskrivelsen på Goodiebox’ hjemmeside, lover de fugt op til 48 timer.

Min erfaring og mening om produktet: Duften er meget speciel. Man kan godt dufte æble-duften, men som navnet også siger, så er den lidt ”spiced”. Den har en meget ”julet” og tung duft. I bøtten dufter den godt, men når jeg tager den på og har haft den på i noget tid, bryder jeg mig ikke om duften. Jeg får ihvertfald hurtigt for meget af den, så det er ikke en body butter, som jeg bruger til hverdag. Jeg ville ønske, at duften var mere ”æble-agtig”, måske lidt mere syrlig i det. Hvad angår fugtigheden, så bliver min hud såååå dejlig blød, når det er tørt ind i huden! Det er altså en rigtig god creme til kroppen, især hvis man har tørre albuer eller hæle, som de også stærkt anbefaler den til. Så hvis man døjer med det, kan jeg klart anbefale den! Måske en anden duft, da jeg ikke selv var helt vildt begejsret for denne. Prisen for 200 ml. er 175 kr., men da denne kun indeholder 50 ml., har den en værdi på 43,75 kr., hvilket jeg synes er helt fair – og hvis man er vild med duften, så er det pengene værd! Duften er egentlig hovedårsagen til, at jeg ikke bruger denne body butter særlig ofte.

@darieflavour

327

177

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!