21. november 2016

Kylie Jenner Lip Kits REPLICA

I denne video deler jeg min erfaring med disse replica lip kits fra Kylie Jenner med jer. De er købt på AliExpress til $2.99/stk., hvilket er en rimelig god pris, selvom det ikke er de rigtige! De ægte lip kits koster omkring 150-200 dkk, så der er en kæmpe forskel! Om det overhovedet er prisen værd, kommer jeg også ind på i videoen og lidt længere nede i denne anmeldelse. Farverne jeg har og viser i videoen er: Koko K, Candy K, Dolce K, Posie K og Mary Jo K.

Kvaliteten på læbestiften er VIRKELIG overraskende god, når man tænker på at sættet kun har kostet $2.99! Liplineren derimod er fin i farven, men virkelig ringe emballage og mange af dem er ret tørre og svære at påføre på læberne - desværre.. Man kan dog godt nøjes med bare at tage læbestiften på. De dufter/LUGTER lidt hen af vanilje, men MEGET syntetisk - slet ikke min smag. HELDIGVIS er det ikke er lugt der bliver siddende, men den forsvinder meget jo længere tid man har den på. De tørrer helt til mat ca. 15 min. efter påføringen og er flotte matte!! Man glemmer lidt at man har den på, så den er meget behagelig! Hvis man ikke spiser eller drikker, kan de holder 3-4 timer på læberne, før man skal påføre det igen.

Koko K

- Helt klart min yndlings af dem alle! En naturlig, "baby" lyserød farve, som hører under kategorien "nude". Det er den jeg har brugt aller mest af dem alle. DESVÆRRE er tippen på liplineren faldet af.. virkelig ærgerligt. Emballagen er af plastik, så det er svært at spidse den. Den er rigtig flot på ens læber og har en god pigment. Man skal altså ikke bruge flere lag, før det ser pænt ud - der er et nok! Hvilket er virkelig lækkert. Liplineren er ret tør, når man påfører den på ens læber. Derfor kan det godt tage lidt tid og man skal lige bruge lidt ekstra tid på at tage den på.

Candy K

- Absolut også én af mine yndlings farver! Den minder meget om Koko K, bortset fra at denne her er mere på den brune side, uden at se vildt brun ud. Man kan sige, at det er lyserød/brun i farven. Helt klart også en farve der falder ind under kategorien "nude"! Ligesom Koko K, kan denne også bruges i hverdagen - også ude i dagslys, da den er meget naturlig. Liplineren er også ret tør at påfører på ens læber, ligesom Koko K. Noget jeg plejer at gøre, er at tage noget lip balm på inden jeg begynder tage lipliner og læbestift på. Det hjælper en del på tørheden!

Dolce K

- En rigtig flot farve, men aaaaaalt for mørk for mig og min hudtone! Rigtig ærgerligt, for farven er virkelig gorgeous.... Om aftenen/natten kan det liiige gå, da lyset er en del dæmpet og derfor ser det ikke så "hårdt" ud på mig. Hvis man er lidt mørkere i huden, vil jeg tro at farven ville passe sååå godt! Dolce K var den jeg havde glædet mig aller mest til at prøve, da jeg var sikker på at det ville blive min yndlings. Desværre passede den ikke helt så godt til mig, som jeg havde håbet på. Liplineren er ikke lige så tør som de andre, men heller ikke så smooth, at den bare glider på. Derfor ville det også være en god ide at tage noget lip balm på inden man tager lipliner og læbestift på.

Posie K

- Denne her farve er PERFEKT til efterår-looket! Det er en lilla/lyserød farve, som er virkelig flirtende og smuk. Den er lige på kanten mellem at være en "nude" farve og en "festlig" farve. Man kan godt se, at man har taget læbestift på og er meget obvious. Den er meget feminin og jeg synes at den ser rigtig godt ud på lyse hudtoner, også i dagslys. Liplineren er lidt anderledes i forhold til de andre, da denne her tagner en mere "tynd" streg. Det er som om, at den er mere fast i det. Jeg vil også her råde jer til at tage lip balm på før man tager liplineren på.

Mary Jo K

- DEN FLOTTESTE RØDE FARVE JEG HAR PRØVET! Mary Jo K er virkelig den perfekte røde farve, hvis man gerne vil have en rigtig INTENS rød farve, lidt hen af Marilyn Monroe. Den ser bare så flot ud, når man har den på og jeg er helt sikker på, at denne her vil passe så godt på alle hudtoner der findes. Liplineren er helt klart den bedste i forhold til de andre! Den er meget mere smooth og blød. Derfor behøver man ikke at tage lip balm på før man tager lipliner og læbestift på. De kan sagtens tages på alene. Farven på lipnlineren er ikke en true rød, men mere en lyserød med pink undertone. Så den er slet ikke lige så intens, som læbestiften.

kylie jenner swatches darieflavour

OVERALL THOUGHTS?

Vil jeg anbefale produktet? Både ja og nej. Ja, fordi det faktisk er nogle rigtig flotte farver! De holder i OK tid og er behagelige at have på læberne, og så er det et kæmpe PLUS, at de kun koster $2.99! Nej, fordi liplinerne ikke holder særlig længe. Man skal ikke trykke for hårdt, da tippen nemt kan knække, som jeg også viser i videoen ovenover. De dufter ikke særlig godt, hvilket er ret trist, når det er noget man tager på læberne, som er lige under næsen haha - men som sagt, så forsvinder lugten langsomt, jo længere tid der går. Et kæmpe MINUS er helt bestemt, at man ikke ved hvad der er i!! Det er den største grund til, at jeg ikke ville anbefale dem! Hvis man vælger at købe dem alligevel, vil jeg klart anbefale at swatche/påføre noget på ens hånd INDEN man tager det på læberne. Vent et døgns tid og se om det er noget din krop/hud reagerer på. Det var det jeg gjorde med alle farverne da de kom ind af døren. Man kan aldrig vide om der er en allergisk reaktion, så derfor er det virkelig vigtigt, at man finder tålmodighed til at prøve på hænderne først. Selvfølgelig har ens hånd og læbe ikke samme "hudtype", så det kan selvfølgelig godt irritere på ens læber, selvom det ikke gør på ens hånd. Hvis det er tilfældet, bør man helst tage det af med det samme og lade være med at bruge produktet. Jeg fortryder på ingen måde, at jeg har købt de her produkter, men hvis jeg en dag løber tør, ville jeg ikke genkøbe dem - kun fordi at liplinerne er dårlige og duften er altså lidt slem. Jeg bruger dem engang imellem, men det er rigtig sjældent, så jeg tvivler meget på, at jeg når at løbe tør inden de "udløber" selv.

@darieflavour

327

177

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!