27. november 2016

YOUNGBLOOD | Mineral Face Primer

Youngblood Face Primer anmeldelse darieflavour

Denne mineral face primer er virkelig den BEDSTE primer til ansigtet, jeg nogensinde har prøvet! Jeg er SÅ glad for at jeg købte den – det var alle pengene værd. Den vejledende pris for denne primer er 435 kr. for 28,5 ml., men jeg fandt den på tilbud på Cocopanda til kun 169 kr.! Et vildt godt køb. Ville jeg give 435 kr. for den? – Nej, det tror jeg ikke at jeg ville. Jeg synes at den er rigtig god, men jeg synes ikke at nogen primer skal op og koste så meget, men det er kun min personlige mening. Jeg synes derimod, at 169 kr. er en fair og rimelig pris for den, men så heller ikke mere end det.

Emballage

Primeren er en pumpe, hvilket jeg ikke er så meget fan af. Jeg vil helst have, at jeg kan bruge alt produktet, nu når man har betalt for det. Der vil altid være lidt i, som man ikke vil kunne få ud. Det synes jeg er rigtig ærgerligt ? På den positive side, så vil jeg tro, at den er mere hygiejnisk, fordi man ikke rører alt produktet direkte og at der ikke kommer så meget luft ind til produktet. Det føles også mere formelt, at der er en pumpe. Primerens emballages top og bund er af sort akryl, hvor selve beholderen er lavet af glas. Man skal derfor passe meeeeget på, at man ikke lige pludselig taber den eller at man kommer til at vælte den på gulvet. Det ville være rigtig øv...... især hvis man har givet 435 kr. for den!

Tekstur

Jeg siger jer, at det er den deeejligste følelse, når man rører cremen/geleen! Når man pumper det ud på sin hånd, kommer det ud som en gennemsigtig fast masse, og når man så smører det ud, bliver det til en SILKE BLØD creme/gele! Put det på dit ansigt og du vil ikke kunne lade være med at røre det. Det gør dit ansigt så lækkert blødt og silket!

Duft

Primeren har ingen form for duft, hvilket jeg synes er rigtig dejligt. Jeg synes at meget kosmetik har en duft, så når man skal lægge make-up sidder man i en duns af forskellige make-up produkter. Så jeg er rigtig glad for, at denne ikke har nogen duft.

Cruelty free young blood primer darieflavour Cruelty Free

Hvis man går meget op i om ens make-up er cruelty free*, så kan man være helt rolig. Youngblood mærket er cruelty free, hvilket gør det ekstra fedt at bruge, især hvis det er noget man regner med at bruge dagligt.

Ingredienser

Dimethicone Crosspolymer, Cyclopentasiloxane, Cyclohexasiloxane, Ethylhexyl Salicylate, Smithsonite Extract, Rhodochrosite Extract, Malachite Extract, Hematite Extracts, Lonicera Caprifolium (Honeysuckle) Flower Extract, Lonicera Japonica (Honeysuckle) Flower Extract, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil, Retinyl Palmitate, Tocopheryl Acetate, Caprylyl Glycol.

OVERALL THOUGHTS?

Vil jeg anbefale produktet? – JA!

Hvis du er ude efter en rigtig god primer, uanset pris, så vil jeg heeelt klart anbefale denne fra youngblood! Lækker emballage, smooth tekstur, ingen duft (hvis man ikke er til parfumerede produkter) og så er den cruelty-free!

Er pengene små, vil jeg ikke mene, at du skal bruge en formue på den (435 kr.), men hvis du kan få den på tilbud til omkring de 169 – 200 kr., så ja, det er pengene værd. Man skal ikke bruge særlig meget for at man kan få dækket hele ansigtet. Jeg brugte to pumps og så var den der. Jeg ELSKER denne her primer, og jeg vil helt klart købe en ny af den, når jeg en dag har brugt den op!

*Cruelty Free betyder, at produktet ikke er testet på dyr.

Hvem er Youngblood?

Hvem er Youngblood?

@darieflavour

327

177

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!