23. marts 2017

Lækker budgetvenlig paprikagryde opskrift

Paprika gryderet paprikagryde darieflavour

Istedet for at købe mad fra dag til dag som i længden kan gå hen at blive smådyrt fordi man hele tiden mangler en ingrediens eller to, så kan denne budgetvenlige men dog lækre paprikagryde redde både økonomien og risikoen for dårlig mad.

Hvad gør paprikagryden budgetvenlig?

Til 2 voksne mennesker vil denne gryderet kunne holde 4 til 5 dage. Er det første gang du laver gryderetten og slet ikke har nogle af ingredienserne liggende, så vil retten koste omkring 200 kr. hvis man handler ind i Fakta, Bilka, Føtex eller Netto. Hvis det nu er anden gang du laver gryderetten, så har du muligvis allerede paprika liggende. En stor paprikabøtte vil kunne holde til ca. 4-6 gryderetter, så i længden bliver krydderiet billigt.


Ingredienser
  • 300g bacon i tern
  • 6 løg
  • 1 kg svinekød (Koteleter eller mørbrad)
  • 3 spsk paprika med en lille top.
  • 2 store tomatpuré dåser
  • 5 dl fløde
  • 400g cocktailpølser
  • 500g champignoner
  • 4 dl vand

Udstyr
  • Decilitermål
  • Grydeske
  • Gryde minimum ca. 7 liter

Paprika gryderet paprikagryde darieflavour
Fremgangsmåde
  1. Skær løgene, hæld en smule olie på panden og svits dem på panden sammen med de 300g bacon i tern.
  2. Tilsæt kødet og lad det få en smule farve
  3. Tilsæt 3 spsk paprika med en smule top, sammen med de 2 dåser tomatpuré og de 4 dl vand.
  4. Lad gryderetten småkoge i ca. 15 minutter.
  5. Tilsæt de 500 ml fløde og 400g cocktailpølser.
  6. Lad gryderetten småkoge i endnu 15 minutter.
  7. Kom champignonerne i.
  8. Lad gryderetten stå og småkoge i ca. 10 minutter.
  9. Til sidst kan du smage retten til med salt og peber.

Tips og nyttig viden
  • Personligt synes jeg gryderetten smager fabelagtigt med vilde ris, så dem vil helt klart anbefale at lave til gryderetten.
  • For at lave retten billigst muligt vil jeg anbefale at finde koteletter på tilbud også fryse det ned til dagen hvor du vil lave retten. I Netto har vi engang fået 1 kg koteletter for 20-25 kr (pga. udløbelsesdatoen). Så der er virkelig penge at spare på kødet hvis man holder godt øje med det i butikkerne.
  • For en mere fedtfattig gryderet kan jeg anbefale madlavningsfløde med 18% i stedet for den almindelige piskefløde med 38% i. Der kan ikke smages den store forskel hvis jeg skal være helt ærlig.
  • Retten kan sagtens halveres hvis man ikke vil spise det i 4-5 dage i træk. Bare halvér alle ingredienser, så har du en halv portion som smager lige så godt.

Paprika gryderet paprikagryde darieflavour

@darieflavour

361

178

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!