26. april 2017

Sådan laver du et ødelagt pudder produkt!

Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit Sådan laver du et ødelagt pudder produkt!

For maaange år siden, købte jeg en kinderød fra Nilens Jord, som jeg inderligt elskede – den var såå smuk at se på og var så pæn på ansigtet! Desværre skete det værste der kunne ske for et pudder produkt.. Jeg tabte den og den var helt knust indeni :’( Jeg har ikke brugt den siden. Her for en uges tid siden, fandt jeg den og tænkte, at nu måtte jeg lave den! På det tidspunkt, hvor den blev tabt, anede jeg intet om at man kunne lave et pudder produkt, men i dag ved jeg, at det er muligt – hallelujah for det! :D

I denne guide, vil jeg hjælpe dig igennem 7 steps, så du kan lave dine ødelagte pudder produkter i stedet for at smide dem ud og købe noget nyt ?


Det skal du bruge:


- En lille skål

- Håndsprit (min. 70 % alkohol)

- En vatpind eller noget andet, som kan bruges til at røre rundt med

- En saks

- Lommetørklæder

- En lille, flad sten eller et andet objekt, som er flat



Guide:

Step 1 – Tøm emballagen for produkt

Tag en vatpind (eller lignende) og skrab alt det pudder, som er i emballagen og hæld det i en lille skål.

Step 2 – Vask emballagen

Tag emballagen og vask den med lunt vand og sæbe. Når det er gjort, tørres den intil den er helt tør. Der må ikke være noget vand i det område, hvor det produktet skal være.

Step 3 – Knus produktet til fint pulver

Produktet knuses i skålen med en vatpind. Her er det vigtigt, at produktet bliver knust så fint som muligt.

Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit Step 4 – Bland produkt og håndsprit sammen

Tag din håndsprit, som skal være på min. 70 % og tilsæt to pump (afhængig af hvor meget pudder der er) i skålen, hvor produktet er. Derefter tager du et objekt, som kan bruges til at mikse det sammen. Hvis du vælger at bruge en vatpind, som jeg valgte at bruge, skal du klippe den over i to. Når det er gjort, ser du, at der er hul hele vejen igennem vatpinden, hvilket ikke er godt, da produktet kan gemme sig derinde og derfor gå til spilde. Derfor skal den klippes, så der ikke er et hul mere. Klip derfor vatpinden på det andet led, så der ikke er et hul mere (håber, at det er til at forstå ?). Det optimale ville være, at bruge en tandstik eller noget lignende, som ikke har noget hul i. Det er vigtigt, at der ikke er for meget håndsprit i. Derfor er det bedst, at starte med lidt og så bygge det op. Når du har mikset det sammen, skal det meget gerne se ud, som på billedet nedenfor

Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit Step 5 – Overfør produkt til emballage

Tag din vatpind/tandstik eller hvad du vil bruge, og overfør produktet fra skålet til den nyvaskede emballage. Fordel produktet med din finger eller pinden, så det fylder hele emballagen ud.

Step 6 – Pres væsken ud

Tag din flade sten, eller et andet flat objekt (kan også være en ting med mønster på, alt efter hvad du foretrækker) og tag noget lommetørklæde over det. Det er vigtigt at der er en jævn flade og at lommetørklædet ikke krøller ved det område, som bruges.

Begynd at presse stenen (eller hvad du bruger) mod produktet i emballagen, så produktet bliver flat. Vær opmærksom på, at du sikkert skal skifte lommetørklæder engang imellem, da der godt kan komme meget væske ud. Gentag dette indtil produktet er fyldt helt ud og der ikke kommer mere væske ud på lommetørklædet, eller meget lidt.

Step 7 – Tørres natten over

Stil dit pudderprodukt et tørt sted og lad den stå åben gennem hele natten, så væsken fra håndspritten stille og roligt kan dampe ud.

Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit Repair powder produkt lav et ødelagt pudder produkt med alkohol sprit

... og så er du done! :D Smid aldrig et ødelagt pudder produkt ud, uden at prøve at redde den først!

Selvfølgelig kommer den ikke til at se 100% ud som den gjorde, da den var helt ny. Det vigtigste er også, at den stadig kan bruges – og det kan den! Det er første gang jeg prøver denne beauty-hack, og jeg må sige, at jeg er taknemmelig. Jeg kan beholde min yndlings kinderød lidt endnu!

@darieflavour

327

177

133


Stay Tuned

Få de seneste nyheder med unboxing og anmeldelser af nye spændende produkter.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev!